Kunstplakater og kærlighed

Kunstzonen.dk: Bolig- og designmagasin ←  > Artikler >  Kunstplakater og kærlighed
0 Comments

Jeg var for nyligt en tur i budapest med min kæreste. Rejsen var en gave på min 30 års fødselsdag, som vi begge havde glædet os rigtig meget til. Vi elsker at tage ud at rejse og har længe ikke kunne få opfyldt denne lyst grundet verdenssituationen og corona. Endelig kunne vi komme afsted og elsker begge at tage til forskellige storbyer og besøge diverse museer.

 

Vi har altid interesseret os for kunst og det er også gennem denne fælles interesse at vi lærte hinanden at kende. Da vi lærte hinanden at kende tog vi ofte på museer landet over og det blev hurtigt en fast tradition af vi købte kunstplakater i gavebutikken efter hvert besøg. Traditionen udviklede sig, da vi valgte at flytte sammen, for nu kunne vi sammen vælge en kunstplakat hver gang vi var afsted og derefter få den op at hænge i hjemmet. På den måde fik vi noget det pyntede i hjemmet, men også noget som mindede os om de oplevelse vi har haft sammen. Ingen af os gider plakater, som ikke er motiver af kendte kunstnere, vi synes det er kedeligt og plat at have et motiv fra en person vi hverken kender eller har nogen kunstnerisk baggrund. Vi ser ofte i andres hjem plakater med teksten “Coffee is love”, som blot bekræfter at vi ønsker vægkunst som rammer dybere end blot små citater.

 

Det er derfor jeg skriver dette blogindlæg. Jeg er træt af kedelige og platte citater, som ytrer sig om kærlighed, at fange livet og være den bedste udgave af sig selv. Hvis man virkelig bakker op om sådanne statements, skulle man tro at det ville komme til udtryk gennem andet end et plat citat på væggen!
Nu lyder jeg måske som en gammel mand, på trods af mine blot 30 år. Men jeg synes altså det er blevet for nemt og belejligt at købe vægkunst. Jeg er også bekendt med at ikke alle mennesker ønsker motiver fra kendte kunstnere, men jeg synes man skylder sig selv at fordybe sig mere i det man vælger at hænge op på væggen i hjemmet.

 

Det er en skam at så få mennesker gør brug af de danske museer, fremfor en shoppingtur i det lokale shoppingcenter. Vi har utallige gode og spændende kunstnere i Danmark og museer giver tid til ro og fordybelse i en hverdag, som bliver mere og mere krævende for det enkelte individ. Mit opråb er at man giver sig tid til at fordybe sig i kunstens verdens og at man ud fra dette vælger nogle smukke kunstplakater til hjemmet, som bidrager til noget personligt i hjemmet.