Hvordan renser man en faldstamme?

0 Comments

Hvis du er boligejer, så er der utroligt mange forskellige ting, som du bør holde styr på. Og det kan nogle gange være lidt svært at finde ud af hvor mange forskellige ting, der i virkeligheden er. Vidste du for eksempel, at der findes faldstammer i langt de fleste boliger med to etager? Og at du skal sørge for, at de blive renset? Hvis ikke, så kan du læse meget mere om netop dette her.

Hvad er en faldstamme?

Der går sikkert mange rundt uden viden om, hvad en faldstamme er – og måske er du en af dem. I så fald kommer forklaringen her.

I langt de fleste boliger med flere etager findes der faldstammer. Det er et lodret afløbsrør, der tillader afløb i form af spildevand – typisk fra ejendommens køkken og bad – til kloakken fra andre etager end stueetagen. Dermed er det både brugt i lejlighedskomplekser, men også i 2-planshus med for eksempel et badeværelse på den øverste etage.

Hvordan renser man en faldstamme?

Den mest effektive måde at rense en faldstamme på, er ved at spule den. Typisk vil der blive benyttet roterende dyser med meget varmt vand – omkring 80 grader – til at klare jobbet. På den måde bliver både fedt og andre aflejringer nemlig fjernet fra hele røret.

Til manges held er det ikke typisk ejeren af huset, der står for at skulle rense faldstammen selv. Det er nemlig en del af kloakservice. Du skal blot sørge for, at det bliver gjort. Trænger faldstammen – eller faldstammerne – i dit hjem til at blive renset, så kan du altså med fordel kontakte et firma, der tilbyder kloakservice, og så kommer de og gør det for dig. Læs mere her, hvis det har interesse.

Sådan passer du bedst på din faldstamme

Kloakservice og rensning af faldstammen er en del af vedligeholdelsen. Og selvom det ikke er noget, som du kan se, så er det vigtigt, at du holder den ved lige – særligt hvis du bor i en etageejendom, da det ellers kan genere de andre beboere. En tilstoppet faldstamme kan også give en dårlig luft i din bolig.

Og vedligeholdelse er utroligt nemt idet, at du blot kontakter et firma, der håndterer kloakservice. Det bør du gøre så snart, du opdager, at der kommer spildevand op i din håndvask, brusekabine eller i forbindelse med andre afløb. Det er nemlig det første tegn på, at du trænger til at få kigget på dit afløb.