Sådan laver du kunst ud af genbrug

Kunstzonen.dk: Bolig- og designmagasin ←  > Artikler >  Sådan laver du kunst ud af genbrug
0 Comments

Genbrug, bæredygtighed og grønne tiltag ses overalt og også i kunstverdenen er det et stort fokus. Det betyder også at mange kunstnere vælger at lave kunst på bæredygtige måder og her kan du få nogle tips til hvordan du kan lave kunst ud af genbrug og bæredygtige materialer.

Mal med farven fra kaffegrums og rødbede

Kaffegrums og rødbede er blot to eksempler på fødevarer du har i rest fra din madlavning, som indeholder mange farvestoffer. Disse farver kan du nemt trække ud i vand og farve med det på akvarelpapir.

Der er mange andre fødevarer du kan bruge til at skabe farve i vand med og dermed lave dine egne vandfarver.

Lav collagekunst af gamle blade og magasiner

Det er nemt at finde gamle blade, magasiner, aviser, postkort, udklip, bøger som enten bare skal smides ud el. aldrig bliver brugt alligevel. Disse kan få nyt liv i collagekunst der består af udklip fra ovennævnte som man limer sammen i et mønster eller til abstrakte illustrationer.

Collage er generelt populært at lave med børn, men man kan altså også lave rigtig smuk og sigende kunst ud af det. Et eksempel på en kunstner der gør det er Atelier16 der kombinere malerier og collage art.

Skraldekunst

Nogle kunstnere har sat fokus på affald og skrald der bliver smidt i naturen og havet ved at lave kunst ud af det de har kunne indsamle fra naturen. En super måde at kombinere kunst og affald på, for samtidig at skabe endnu mere fokus på et stort problem.

Det kan være alt fra papkrus til papir fra marsbarer der bare er blevet smidt i naturen. Der er også flere organisationer der indsamler plastik fra strande og havet og genanvender det ved at lave det om til brugskunst i form af krus, armbånd el. andet lignende.

Kunst handler om to ting og det er at lave noget unikt og sætte fokus på noget med sin kunst. Genbrugskunst, affaldskunst og hvad man ellers kan kalde det og finde derude er en genial måde at sætte fokus på bæredygtighed på. Det vækker opsigt og får omtale når kunstnere laver skøre og nytænkende ting.

Det behøver dog ikke være skørt, det kan også være flot og dekorativt, så private og virksomheder ønsker og efterspørger at have det hængende i deres hjem og lokaler. Det kommer helt an på hvad kunstneren vælger at lave sin kunst til.

Jeg håber du føler dig inspireret til enten at lave el. købe kunst der sætter fokus på bæredygtighed, hvad end det er til vægdekorationer, fordi du er kunstner el. bare ønsker at lave noget kreativt med dine børn og dig selv. Jeg kan kun opfordre dig til at søge efter mere information om bæredygtig og alternativ kunst.