Håndlavede og unikke smykker designet på Nørrebro

0 Comments

Ønsker du et unikt, særpræget eller ganske særligt smykke, så besøg et smykkeparadis i Stefansgade på Nørrebro. Her finder du Stinne Holms lille smykkeværksted, hvor der bliver kreeret smykker i hånden og helt fra bunden. Kig ind og bliv inspireret til nye smykkekøb, eller besøg værkstedet med et smykke, der trænger til en kærlig og reparerende hånd eller et re-design. Guldsmed Stinne Holm på Nørrebro kan klare alle slags smykke-projekter.

At have noget, som ingen andre har

Et smykke, man har kær, er ikke bare et smykke. Det kan næsten blive en amulet eller del af ens identitet – måske går man med smykket både til hverdag og fest, eller måske skal man altid have det på, for at det kan bringe held, når man går en vigtig dag i møde. Den slags betydningsfulde smykker er ofte givet til én i gave, gået i arv fra en kær ven eller lignende.

Hvordan man erhverver sig et smykke kan have stor betydning for smykkets affektionsværdi, og det samme kan det, om smykket er unikt. Hvis alle for eksempel går rundt med et armbånd eller en ring magen til ens egen, kan smykket næsten umuligt være lige så særligt.

Hos en guldsmed, der kan sit håndværk og er klar på at skabe nye, kreative smykkeløsninger, kan de særlige smykker findes og opfindes. Det er dér, du må hen, når du skal sørger for en helt særlig gave til en du har kær – en gave der viser, at din kære er unik for dig, og en gave der kan vare år efter år og være til minde om et venskab, en kærlighedsrelation eller en stor begivenhed.

En guldsmed skal kunne sit håndværk

Som med alt andet håndværk og design, kan der være en enorm forskel på udførelsen af smykkedesign, reperationer af smykker og smykkehåndværk i det hele taget. Derfor kan det være pengene værd at gå til en kvalitetsguldsmed, når man ønsker et flot resultat, som kan holde i liv og sågar generationer.

En god idé kan være at finde en guldsmed, der ikke går på kompromis med kvaliteten, og som samtidig er realistisk omkring valg af materialer og design. En god guldsmed forstår sig på at tænke i kreative løsninger i udførelsen af sit håndværk, og forstår sig godt på forskellige stilarter. Det er en hel verden af udtryksformer der kan åbne sig, når man starter en research på måder at anskue smykker. Smykker har i alle tider indgået i vores samfund og markeret både status og relationer, og selv den dag i dag er vielsesringen en stor del af mange pars ritual og ceremoni omkring at vælge hinanden og indgå i en ægteskabelig relation. Hvordan ringen skal se ud, hvor stor eller lille den skal være, om den skal være i guld, sølv, hvidguld, diamantbesat eller noget helt femte, er helt op til dig, din partner og din pengepung – men i hvert fald er det med disse beslutninger, at du kan udvise kærlighed og individualitet.