Solceller er ikke en ny opfindelse, men den har fået en solid plads til klimadebatten. Det er en større investering, men ikke desto mindre en fornuftig investering. Boligen sparer udgifter på elregningen, og miljøet bespares en del CO2 udledning.
Sådan fungerer solceller
Et solcelle anlæg fungerer gennem en såkaldt fotoelektrisk proces. Det betyder at cellerne stadig kan producere energi, selvom cellerne står i skygge. Så længe der er lyst, produceres der energi. Selvfølgelig produceres der markant mere i direkte sollys. Der kan altså produceres strøm hele året på denne måde.
Du kan også vælge at få tilkoblet et batteri, som kan lagre overskydende energi fra cellerne. På den måde kan du også bruge solenergien om aftenen, når solen er gået ned. Der er dog tale om en større investering, så her bør du overveje om investeringen matcher dit behov og forbrug.
En lang levetid
Det smarte ved et solcelleanlæg er at det ikke kræver den store vedligeholdelse. Når først det er monteret på taget, facaden eller jorden, kan du trygt læne dig tilbage. Sørger du blot for at holde cellerne nogenlunde rene, kan de holde i mange år fremover. Den lange levetid er også et kæmpe plus i forhold til den store investering. Det giver mulighed for mange år, hvor solcellerne kan tjene sig ind igen. De ekstra penge kan bruges på flere ting til hjemmet.
Kan dit hjem bære solceller?
Solceller fylder en del, og de kan også være tunge. Derfor bør du først og fremmest få undersøgt om huset overhovedet kan bære solcellerne. Ligeledes skal det også gerne have en vis størrelse, for at det kan dække strømforbruget tilstrækkeligt. Hvis du vil, kan du også få solcellerne opført på stativer på jorden. Det tager dog lidt plads fra dit udeareal.
Til sidst bør du også overveje, om dine naboer kan blive generet af cellerne. I så fald kan du få solceller med antirefleksbehandling.
Ulemper ved solceller
Solceller har ikke kun fordele. De er utrolig dyre at købe og kan godt skræmme mange på den front. Derudover fylder de meget, og det er ikke alle der finder dem lige pæne. Særligt hvis de sidder andre steder end taget. Og så er solceller yderst afhængig af ordentligt sollys, for at kunne fungere optimalt. En faktor man desværre ikke selv er herre over. Derfor har mange husstande også andre energikilder, da solceller ikke dækker helt tilstrækkeligt.